Kapitel 1: Januar – godt nytår!

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, der er guden for altings afslutning og begyndelse. For starten af dagen, måneden og året. For overgange som fx fra fortid til fremtid, fra en tilstand til en anden, fra en vision til en ny.

Janus bliver ofte afbilledet med to ansigter, der kigger i hver sin retning – det ene mod fortiden, det andet mod fremtiden. Af den grund symboliserer han også visdom, eftersom de to ansigter giver ham overblik og indblik og samtidig sikrer, at han kan se enhver sag fra to sider.

Masser af virksomheder bruger mere eller mindre bevidst essensen af Janus-/januar-symbolikken i deres virke, inklusive Lounge44. Hvert år udarbejder jeg nemlig årsstrategier og -planer for mine kunders kommunikation og marketing. For at evaluere og blive klogere på indsatserne i året, der gik. Og for at sætte det nye år i rammer, beslutte retning, mål og målsætninger og for at planlægge de store træk. Vi udfører typisk benarbejdet i december og smøger så ærmerne op i januar og går i gang.

Og er det ikke mageløst med sådan en helt ny notesbog med 365 blanke sider, som vi kan fylde med lige det, vi ønsker?

Rigtig godt nytår!

Og god arbejdslyst her i det nye år!

 

/mlp

Kreativ på kommando – what to do?

I min virksomhed er det ofte afgørende, at jeg kan være kreativ på kommando, når jeg løser opgaver for mine kunder. Der er sjældent tid til, at jeg kan gå og summe over tingene og vente på, at den geniale idé til fx et stykke content eller en pressemeddelelse dukker op. Og som soloselvstændig har jeg ikke lige et team af content creators ved hånden, som jeg kan nappe et brainstorm-møde med.

Så hvad gør jeg, hvis de geniale ideer lige udebliver?

Jeg har skrevet hele mit liv, de sidste knapt 14 år som selvstændig inden for kommunikation, pr og markedsføring – så naturligvis har jeg udviklet mine egne metoder, som virker for mig.

#1 Bare start et sted
En af de vigtigste ting, jeg har lært mig selv, er, at jeg bare skal gå i gang. Fx ved at finde den sætning i det, jeg skal formidle, som taler mest til mig, fx fordi den er skæv eller sjov eller anderledes. Det kan også være at starte med at finde gode hashtags og et call-to-action, inden jeg skriver selve opslaget… Kort sagt, så handler det om at bryde opgaven ned – og bare starte et sted.

#2 Modeller, lister, billeder og grafik
Fordi jeg har arbejdet med kommunikation og dét at skrive i mange år, så har jeg et helt arsenal af gode idéer på ’formel’. Dvs. jeg har Word-filer med lister over gode overskrifter, hooks, call-to-actions og hashtags. Jeg har alenlange lister med hundredvis af gode idéer til content. Og modeller, der ret hurtigt kan give mig ideer til en konkret tekst. Det kan også være, at jeg går ombord i mange af de billeddatabaser, jeg ofte downloader fotos fra, og her finder et billede, der spot on passer til det, jeg opdagede, at jeg drømte om at sige. Og så kan jeg bruge motivet til at spille bold op ad i teksten.

#3 Ud, ud, ud
En tredje ting, der virker for mig, hvis min hjerne føles helt kreativitets-tom, er at tage en pause – old trick, men det virker for det meste. Fx ved at lave mig en kop te og ringe til min mor for en snak om løst og fast – eller at trave en tur med min hund i landskabet omkring vores hus. Netop naturen og dét at tænke på noget helt andet – eller måske slet ikke at tænke – gør for mig ofte, at jeg pludselig får en lys idé, når jeg mindst venter det. Og SÅ er det bare hjem at skrive!

Hvad gør DU, når du skal være kreativ på kommando – og hjernen ikke vil lege med?

 

Brug for assistance?

Har du og din virksomhed brug for assistance med at få løst diverse kommunikations-, pr- og marketingopgaver?

Så kontakt mig gerne på malope@lounge44.dk.

 

/mlp

Hvad er branding – og hvordan skaber du et kongruent brand?

”The art of marketing is the art of brand building.

If you are not a brand, you are a commodity.”

– Philip Kotler

Som du sikkert allerede ved, så er branding et begreb, der anvendes inden for marketing. Det beskriver den indsats, hvorved fx en virksomhed, et produkt eller en person forsøger at skabe en særlig ’personlighed’ eller ’uniqueness’, som giver potentielle kunder en fornemmelse af, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til brandet. Gennem dit brand ’lover’ du så at sige kunden noget ekstra/ mere end det produkt eller den service, du leverer.

Hvor stammer ordet fra?
Ordet ’branding’ kommer fra engelsk og betyder brændemærkning. Det stammer fra USA, hvor man brændemærkede sit kvæg med et mærke eller initialer, så alle kunne se, hvem køerne tilhørte. Nutidens marketingbrug af ordet handler om det samme: At adskille sin virksomhed og sine produkter fra de andres.

Hvad er målet med branding?
For ønsket og målet med branding er, at virksomhedens brand – dets unikhed – skal ’brænde’ sig fast i forbrugerens bevidsthed og dermed adskille virksomheden fra konkurrenternes. Tilbyder du ikke noget særligt eller distinkt, kan dine målgrupper lige så godt vælge en anden. Præcis som Philip Kotler udtrykker det i citatet herover.

Definition på ’et brand’: ”Et brand er en samling af symboler, oplevelser og associationer, som positionerer og differentierer en vare, service, virksomhed, organisation, person eller et sted fra konkurrenternes.”

Ved at positionere og differentiere sig kan virksomheden forbedre sin markedsposition, få en større markedsværdi og dermed ultimativt set sælge mere. Uanset om det handler om at afsætte produkter, ydelser, budskaber, holdninger eller adfærd.

Og hvem vil ikke gerne det?

Brand-building
Udfordringen er jo så at nå dertil, hvor man rent faktisk kan kalde sig for et brand – og vel at mærke det brand, man ønsker at være. Og fordi et brand delvist består af omverdenens oplevelser og associationer i relation til ens virksomhed, så

1) er man aldrig 100% i kontrol, og

2) man må arbejde hårdt for at gøre sig fortjent til at blive et brand

Det arbejde kaldes brand-building. Altså at bygge, vedligeholde og udvikle sit brand.

Der er skrevet tusindvis af bøger om emnet, og jeg skal ikke her forsøge på kæk vis at koge al eksisterende viden ned på ti linjer. Men prøv at google emnet – så vil du med garanti finde masser af kilder til videre læsning.

Det kongruente brand
Dét sagt, så er brand-building noget af det, jeg hver dag arbejder med i Lounge44 for mine kunder – det være sig corporate branding, product branding, employer branding og personlig branding. Og uanset hvilken af de fire former, der er tale om, så hænger de uløseligt sammen og kræver hver især mange indsatsområder. Målet er – i hvert fald med min del af indsatsen – at opnå et kongruent brand, dvs. et brand, der i ord, billeder, grafik, tone of voice og feel har en tydelig sammenhængskraft, overensstemmelse, om man vil, mellem formidlingen på alle virksomhedens kommunikationsplatforme. Hertil arbejder jeg fx med følgende indsatser:

  • Strategisk ramme og målsætninger
  • Handlingsplan
  • Designmanual med regler og retningslinjer for virksomhedens visuelle udtryk, fx skrifttyper, farvepalet, billedholdning, grafiske elementer m.v.
  • Tone of voice
  • (Strategisk) content
  • Brand-feel
  • … og meget mere.

Drømmer du (også) om at få et (mere) kongruent brand? Så er et samarbejde med Lounge44 måske en mulighed. Kontakt mig gerne på malope@lounge44.dk.

> (Gen)læs evt. min artikel om Generation Y og deres forhold til brands

/mlp

 

Hvorfor hedder mit firma Lounge44?

Alle virksomheder, brands, bands, organisationer osv. hedder noget. Navnet kan være genialt, nemt og forklarligt, finurligt, svært at udtale og tusind andre ting. Og der kan være gode og mindre gode grunde til, at firmaet har fået netop det navn, det nu engang har.

Når jeg møder nye kunder, medkumpaner i netværksregi og mennesker helt privat, bliver jeg ofte stillet spørgsmålet: ”Hvorfor hedder dit firma Lounge44?”. Og det forstår jeg sådan set godt, at de spørger om. Forklaringen får du her.

Luftfart – nemt og bekvemt
Da jeg skulle finde på et navn til mit firma, kom jeg fra en fastansat fuldtidsstilling som Communications & Marketing Manager i en luftfartsvirksomhed. Branchen havde sneget sig helt ind under huden på mig, så det vil være fair at sige, at jeg var lidt bidt af den. Meget, faktisk. Hele ideen til mit eget firma havde vokset sig stort netop i takt med dét job. Virksomheden, jeg arbejdede hos, havde til huse i H. C. Andersen Airport, Odense, og ikke sjældent kiggede medarbejdere fra andre af lufthavnens virksomheder, der alle var beskæftiget inden for luftfart, over på mit kontor for lige at få en hjælpende hånd med alt fra invitationer og salgsbreve til opdatering af websites og pressemeddelelser. Dem hjalp jeg så, og alle var glade.

Herudfra voksede idéen til mit eget. I samklang med min stigende lyst til at prøve kræfter med livet som selvstændig. Da jeg sagde op og gik ’all in’ på at etablere og få min virksomhed kørt i stilling, blev mange af mine første kunder netop disse virksomheder – samt øvrige virksomheder inden for luftfart, som jeg kendte gennem mit arbejdsmæssige netværk.

Det var derfor indlysende for mig, at mit firmanavn skulle hedde noget, der var relateret til luftfart. Og samtidig skulle det være lidt lækkert og behageligt, fordi jeg med navnet gerne ville indikere, at var man kunde hos mig, så ville det blive et nemt og bekvemt samarbejde. Her opstod idéen til den ene halvdel af mit firmanavn, nemlig ’Lounge’.

Helikoptercertifikat
I årene op til, at jeg startede som selvstændig, var jeg i gang med at tage helikoptercertifikat. Min arbejdsplads udbød den teoretiske del af uddannelsen, og jeg besluttede at hoppe med ombord. Mange og lange aftner sad jeg således på skolebænken i mødelokalet ude i lufthavnen og terpede meteorologiske termer, menneskelig ydeevne, motorlære og navigation. Det var vildt – og vildt spændende! Da eksamenstiden kom, bestod jeg alt med kun ganske få fejl – og så var næste naturlige skridt jo at komme i gang med at flyve. Min far er pilot og havde på det tidspunkt sin egen helikopter, som naturligvis blev det fartøj, jeg skulle skole i. Det var en Robinson44. Da jeg vidste, at jeg gerne ville have, at mit firma skulle hedde noget i en kombination af bogstaver og tal (jeg elsker det visuelle i at kombinere bogstaver og tal!), faldt det mig ind, at ’44’ måtte være det helt rigtige. Og sådan blev det.

Man kan diskutere, hvor genialt det er. Men jeg har faktisk aldrig fortrudt det. Jeg synes stadig, at det holder – her mange, mange år senere. Og jeg får stort set altid god feedback på både navnet og fortællingen bag det. Eneste minus er umiddelbart, at jeg alt for ofte skal stave mig igennem det, når jeg skal hente en pakke til firmaet på posthuset eller give nogen min mailadresse. Men det kan jeg godt leve med.

Og så… videre til dig!

Hvad er historien bag dit firmanavn?
Hvad hedder dit firma? Og kan du forklare hvorfor? Uanset om du kan svare ja eller nej til årsagen, så ligger der næsten med garanti noget spændende content gemt her, som dine følgere kunne være interesserede i at høre?

Brug for assistance?
Har DU brug for assistance med at forfatte fortællingen, der gemmer sig bag dit firmanavn? Og måske også en masse andet content? Så kontakt mig på malope@lounge44.dk.

NB! Selvom mit firmanavn relaterer sig til luftfart, hjælper jeg MANGE andre brancher – fra frisører og tømrere til produktions- og livsstilsvirksomheder.

 

/mlp

 

På udkig efter en dygtig fotograf?

Jaja, det kan naturligvis altid diskuteres, hvorvidt motivet på et foto er flot :-) Men er du på udkig efter en fotograf til at tage et portræt af dig, som du kan anvende på fx dine profiler på sociale medier, til firmahjemmesiden m.v.? Et portræt, hvor du virkelig føler, at fotografen ser dig? Så kan jeg varmt anbefale min svigerinde Marina Zibart Pedersen, der tager de fineste billeder – som oftest i naturen.

> Se Marinas Instagram-profil for fotoeksempler og kontakt

NB! Det er naturligvis Marina, der har taget billedet herover af mig – i en kornmark lige nedenfor, hvor jeg bor og arbejder. 

10 tips til uimodståelige overskrifter

Du kender dem helt sikkert godt. Fra avisernes spisesedler uden for kiosken. Som indleder til kapitlerne i romanen og ordene med fede typer over den lille tekst på mælkekartonen. Øverst i artiklerne i månedsmagasinerne og på dine favoritblogs. I content og atter content på sociale medier. De er her og der og alle vegne og er med til at hjælpe os med at navigere i, hvad vi vil bruge vores tid på, og hvad der kan vente eller ikke er vigtigt nok. Overskrifterne.

Hvad er en overskrift?

I Den Store Danske Ordbog defineres en overskrift som en “kort meddelelse som indleder, sammenfatter eller antyder indholdet af den følgende tekst, ofte placeret oven over teksten og fremhævet visuelt, fx med store typer.” Denne definition vil jeg i den følgende artikel forsøge at konkretisere, uddybe, supplere og eksemplificere i form af 10 gode råd, du kan have in mente, når du skal skrive en overskrift. Det være sig til en pressemeddelelse, en livsstilsartikel, en blogpost, et indslag i et nyhedsbrev eller noget helt femte. En del af reglerne vil givetvis også kunne anvendes inden for fx skønlitteratur, men til fx tekniske tekster vil de sandsynligvis ikke være top-anvendelige. Min anbefaling er derfor, at du læser mine tips med kritiske øjne og tjekker op imod det formål, din overskrift og tekst skal leve op til.

 

 

Tip #1 | Æggende, vækkende, dækkende

En gammel tommelfingerregel siger, at den gode overskrift bør være ”æggende, vækkende og dækkende”. Altså, en overskrift skal først og fremmest fungere som en teaser, så læseren bliver nysgerrig efter at læse mere; keder læseren sig allerede efter at have kastet et blik på den, læser han eller hun formodentlig ikke videre, og så er arbejdet med den efterfølgende tekst spildt. Overskriften bør desuden have et twist, så den vækker opmærksomhed – måske noget skævt, sjovt eller uventet. Det vil gøre, at læseren lige studser over ordene og måske beslutter, at netop dette er noget, der er værd at læse og bruge tid på. Derfor: Giv den lidt kant, hvor dette giver mening!

Endelig skal overskriften naturligvis være dækkende for det, som artiklen/ teksten handler om, så læseren ikke føler sig snydt. Med andre ord: Hold, hvad du lover. Det dur ikke, at du du i overskriften lover “Sådan taber du 10 kg på en uge”, hvis artiklen så handler om, at du ser tynd ud i lodrette striber i stedet for vandrette.

I skribentkredse siges det, at en overskrift skal kunne bestå 2-sekundersreglen, dvs. din læser beslutter på cirka to sekunder, om det, der kommer efter overskriften, er værd at læse. Det anslås desuden, at otte ud af ti alene ud fra overskriften afgør, om de vil læse mere. Så blot på dét grundlag tør jeg godt sige, at det betaler sig at arbejde grundigt med lige netop overskriften. Fungerer den ikke, er der ikke noget, der fungerer.

 

Tip #2 | Kend din målgruppe – og giv ham/hende hovedrollen

Det er indlysende, at både det med at være “æggende” og “vækkende” ikke er stringent objektivt. Tværtimod vil det være ret individuelt, hvad den enkelte læser vil finde pirrende og bliver nysgerrig efter at udforske yderligere. Det er derfor vigtigt, at du, når du skal skrive en overskrift, starter med at tænke over, hvem du skriver til. “Røvdårlig weekendsuppe” vil måske ikke tiltrække den læser, du ønsker, hvis artiklen fx er en anmeldelse af en klassisk koncert, du var tilskuer til i lørdags. Eller måske vil den? Skriver du til en ungdomsblog eller ÆldreSagens magasin? Gør dig i hvert fald tanker i dén henseende. Måske vil det være en hjælp for dig at opstille en eller flere personaer, dvs. de stiliserede modtagere, din tekst har. Det kan være alt fra deres alder, køn, bopæl, beskæftigelse, indkomst, medieforbrug, interesser, politiske ståsted, religion, kultur osv. der kan være relevant at have for øje.

Hvis det giver mening i den sammenhæng, som din overskrift skal indgå i, så overvej, om du allerede i overskriften kan henvende dig direkte til din modtager. Det kan du gøre fx med en imperativ (“ flere venner med Instagram”), et ‘du’ eller et ‘I’ (“Sådan bader du nøgen i al offentlighed”). Brug aldrig det upersonlige ‘man’ – her vil en læser ikke føle, at vedkommende er i fokus, og så kan det være svært at bevare interessen for videre læsning. Igen afhængigt af medie og kontekst, naturligvis.

 


Tip #3 | Emotionelle triggere

Allerede din overskrift bør afsløre for læseren, hvad det er, der er ‘på spil’, hvad det er for guld, der ligger begravet i din tekst. Som ordbogens definition påpegede, så har overskriften bl.a. til formål at sammenfatte essensen af den efterfølgende tekst, og det betyder helt konkret, at du allerede her må aflevere i hvert fald en del af pointen med hele teksten/artiklen. Ellers ved læseren ikke, at han/hun bør vælge at læse den. For at vedkommende skal få lyst til det, så skal den levere en form for ‘crave’ ved at vække nogle følelser hos læseren, som gør, at øjnene glider videre til næste sætning. Det vil sige: Overskriften skal vække en forventning i læseren om at få tilfredsstillet x, y, z, hvis vedkommende læser videre. Ord, sætninger, greb, der kan det, kaldes ofte for emotionelle triggere og er en samling af følelsesmæssige indgangsvinkler i en tekst eller et budskab, som vil pirre modtageren. Det kan fx være lyst, behov, nysgerrighed, drømme, frygt, tvivl, grådighed, nemhed, hemmeligheder, udfordringer, fejl, myter, fordomme, virkelighedens storytellling og humor. Det vil her føre for vidt at gennemgå dem alle, men prøv evt. at google begrebet.

 

Tip #4 | Kend dig selv

Som skribent er det også vigtigt at være obs på, hvem du selv er som afsender, når du skriver en overskrift. Skriver du for fx en medicinalvirksomhed, vil der givetvis være en form for corporate policy eller codex for, hvordan du bør formulere dig, og dette skal naturligvis afspejles i både selve artiklen og overskriften. Uden at gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt eller forkert, god stil eller dårlig stil, så kender de fleste af os nok godt forskellen på, hvordan man skærer overskrifterne i hhv. Ekstra Bladet og i JP; og det er bl.a. sprogbrugen i overskrifterne, der er med til at skabe disse avisers image og brand. Så husk at tænke over, hvad du signalerer om dig selv/din virksomhed med dine overskrifter.

 

Tip #5 | Skriv den først

For at være helt skarp på, hvad indholdet og vinklen i din artikel skal være, kan det være en god idé at starte med at skrive overskriften som det allerførste. Der er ingen, der siger, du skal beholde den som andet end en arbejdsoverskrift, så du kan jo altid ændre den senere. Det handler blot om, at du på forhånd bør være så godt inde i dit emne, at du med helt få ord kan sige, hvad det hele handler om – i overskriften.

 

Tip #6 | Max otte ord

Og så er vi videre ved næste tip i form af tommelfingerreglen om, at en overskrift maximalt bør fylde otte ord – for at beholde en form for mundrethed og overskuelighed, både til den hurtige scanning ned over siden/ skærmen og rent indholdsmæssigt. Prøv at mærke efter, når du læser en overskrift, der er kort og kontant – sammenlignet med en, der er lang (mere end otte ord). Du vil nok hurtigt fornemme, at den korte fanger dig på en anden måde. Så kridt skoene, og skær alle unødige ord væk. Formulér dit budskab så kort som muligt, og forsøg samtidig at få alt det vigtigste med. Min erfaring er, at det som oftest godt kan lade sig gøre.

Er du død og pine nødt til at have mere end otte ord med i din overskrift, så overvej, om du kan bryde den lidt op, fx sådan her (tænkte eksempler!):

Ny importør og eneforhandler i Odense:

Nyt privatfly indtager Skandinavien

eller

Her er de:

Skribentens 10 (bedste) tips til uimodståelige overskrifter

 

Tip #7 | Match stil og tone til målgruppen, artiklen og mediet

Når du vælger din endelige overskrift, så vær sikker på, at den i stil og tone matcher

  1. din målgruppe (ref. tip #2)
  2. indholdet i artiklen og
  3. det medie, som overskriften og artiklen skal publiceres i eller på.

Der vil nemlig opstå en form for bristede forventninger, hvis du fx har en kæk og mundret overskrift – og den følgende tekst så er tung og akademisk. På samme måde bør din overskrift afstemmes efter det medie, den optræder i – vælger du en edgy formulering, der vil træde meget tydeligt frem i/på det givne medie, så gør det med åbne øjne – eller lad være.

 

Tip #8 | Vær ikke for fiffig

Selvom det ofte er godt at skille sig ud for at få opmærksomhed – så kan man også blive lidt for kæk eller udspekuleret med sin overskrift. Det kan blive for kunstigt, kunstfærdigt eller overtænkt, så man som læser får en følelse af, at skribenten har siddet og vredet hjernecellerne af led for at komme frem til netop de ord. Husk derfor at køre din overskrift gennem et par (pardon my french) bull-shit-detektorer. Og er du lidt i tvivl om, hvorvidt det er ‘for meget’ – så overvej at bruge en anden formulering.

 

 

Tip #9 | Typer og tegn

Det siges, at tekst skrevet med majuskler (dvs. STORE BOGSTAVER) er sværere at læse end tekst i minuskler, dvs. små bogstaver. Om det er en skrøne eller ej, skal jeg lade være usagt, men personligt synes jeg, der er noget om snakken. Min anbefaling er derfor, at du som udgangspunkt altid skriver din overskrift med minuskler – startbogstav og evt. proprier (fx bynavne, firmanavne eller personnavne) skrives dog selvfølgelig med stort forbogstav, ref. dansk retstavning. Bemærk i øvrigt, at man på engelsk typisk skriver alle ord på nær småord med stort forbogstav i overskrifter; det gør man IKKE på dansk.

Det er til gengæld smag og behag, om man holder fast i kommaet i en formulering som fx “Trenden(,) alle vil være en del af”, når den optræder i en overskrift. Selv tager jeg kommaet med, da det er grammatisk korrekt.

Som vist i eksemplet under tip #6 kan du ‘lege’ en anelse med brugen af fed/regular font – men gør det med måde; min anbefaling er at fremhæve en hel linje, hvis du absolut skal gøre det – særligt hvis du er i den situation, at det ikke lader sig gøre at skære budskabet ned til otte ord eller færre. At markere en linje med fed, kan gøre det nemmere at afkode og dermed at læse.

Ofte fremhæves overskriften med større font end artiklens øvrige tekst, hvorved den fremstår mere salient. Dvs. i stedet for fx pkt. 12, som brødteksten ofte skrives med, så kan overskriften være fx pkt. 16 eller 20.

En måde at bryde en overskrift op på – også selvom den ikke er mere end otte ord, men for at gøre den endnu mere appetitvækkende, kan være ved at bruge kolon i stil med følgende:

  • “7 tips: Sådan tjener du din første million”
  • “Derfor: Gå aldrig til bal uden trusser”
  • “I live: Kvinde fundet i aflukket kælder”
  • “Sådan gør du: Skinnende hår som Gwyneth Paltrow”
  • “Eksperten advarer: Drik 2 liter vand i sommervarmen”

Ved at trække et ord/led frem i ekstraposition efterfulgt af et kolon, giver du ekstra fokus til netop dette led, der dermed kan agere en tydelig emotionel trigger, ref. tip #3.

 

Tip #10 | Øv dig – og test

Mit sidste tip handler om erfaring. Øv dig, øv dig, øv dig… i at koge budskaber ned til færrest mulige ord med mest muligt indhold – samtidig med, at meningen og tilgængeligheden bevares. Og øv dig i at ramme den rette tone til målgruppen, mediet og dit eget brand. Er der tale om overskrifter i fx nyhedsbreve, så overvej at lave split-tests for at se, hvilke overskrifter der klarer sig bedst i fx klik- og åbningsrater.

 

Summa summarum: Brug altid ekstra krudt på din overskrift – den ér og bliver noget af det allervigtigste ved din tekst, da den er med til at afgøre, om du får din potentielle læsers opmærksomhed eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at skrive

uimodståelige overskrifter til dine målgrupper!

Sommerferie 2022: Uge 30+31+32

Den danske sommer har allerede forkælet os med masser af det allerbedste, den har at tilbyde: Lange, lyse nætter, sol, blå himmel og skønne temperaturer. Nu er tiden for mange kommet til at holde sommerferie – sydpå i autocamper med familien, et hop til Australien på kontinentopdagelse, en kort flyvetur til Paris på romantisk getaway, roadtrip gennem Europa, sejlerferie eller sommerhus ved Vesterhavet…

Selv nyder jeg indtil videre at krydre arbejdsdagene med masser af årstidens frugt og grønt (især jordbær, kirsebær og grønne asparges) for rigtigt at smage på sommeren, et lille glas rosé eller rabarbersaft med venner og veninder i solen på terrassen, små inspirerende museumsbesøg, et smut til havet ved nogle af de fynske kystperler og lange gåture i naturen omkring mit hjem med min kære labrador, Anton.

Dét er for mig nok nogenlunde opskriften på en hyggelig arbejdssommer frem til og med fredag den 22. juli, hvor jeg går på ferie. Jeg holder ferie i uge 30, 31 og 32.

Jeg ønsker dig og dine kære en rigtig god sommer!

Har din eksterne kommunikation noget til fælles med loppemarkeder?

Jeg er pjattet med at gå på loppemarked. Særligt i Frankrig eller Sverige – men også meget gerne her i Danmark. Jeg nyder at tage mig god tid til bare at drive omkring og lede efter spændende sager, som jeg måske – måske ikke – har brug for. Glæden ved at finde en elegant vase, et yndigt maleri, en flot figur eller en cool stol, der får hjertet til at banke lidt hurtigere, kender du ret sikkert også, hvis du ligesom jeg er ‘loppe-entusiast’.

Men hvad har det så med din virksomheds eksterne kommunikation at gøre…?

Det skal jeg sige dig… Mit spørgsmål er nemlig her, om dine kunder mon har det på samme måde, når de besøger fx dit website – som jeg har, når jeg går på loppemarked? Har de tid, overskud og lyst til at klikke på alt, lede efter noget, de ikke ved, om de har brug for, og orker de at sætte sig ind i dine produkter eller services fra A-Z – uden at kunne være sikre på, at de finder noget, de kan bruge?

Hvis ja, så STORT til lykke! Ærligt! For så har du ret sikkert et brand og/eller nogle produkter præsenteret på hylderne og i skabene, som dine kunder bare er vilde med, som de er interesserede i at vide alt om, og som de gerne bruger tid på at lede efter eller bare drive omkring iblandt. Det kan samtidig betyde:

  1. at din forretning er meget niche- eller samlerpræget, eller
  2. at du har været heldig

En del virksomheder, jeg støder på, er dog ikke så ‘nørdede’ eller heldige. Derfor skal de gøre en stor indsats for at præsentere deres varer/ produkter/ services/ brand så flot, at det er interessant, nemt, appetitligt og måske endda underholdende for deres kunder at orientere sig i de muligheder, virksomheden tilbyder dem. De skal med andre ord arbejde hårdt på at skabe et spændende, kohærent brand med skønne varer/ produkter/ services, der også præsenterer sig godt, og som matcher målgruppernes behov.

MIT SPØRGSMÅL TIL DIG LYDER NU: Er dit smukke vitrineskab pudset af og alle dine bedste produkter og services sat frem, så de præsenterer sig bedst muligt for dine kunder? Har du givet den gas med charmen, så Kunde Kundesen ikke kan stå for dine pragtstykker? Eller er de gemt lidt væk på reoler, i skabe, under borde rundt omkring, så fru Kundesen selv skal bruge en masse tid på at lede efter dem – og måske slet ikke opdager det allerbedste, du har at tilbyde…? Lidt ærgerligt, hvis det er sådan, ik?

Det kommer nok ikke som den store overraskelse: Min anbefaling er helt klart, at du fra tid til anden kigger på fx dit website, din fysiske forretning eller dit udstillingsvindue med dine kunders øjne. Vil deres tænder løbe i vand i det sekund, de ser det, som din vitrine, dit udstillingsvindue, din butik, din webshop eller dit website har sat i front? Eller kunne der ryddes lidt op, pudses lidt af, rykkes lidt rundt på tingene, så de præsenterede sig (endnu) bedre?

Hvis ja, så gør det! :-) Både du selv, dine medarbejdere og dine kunder vil ret sikkert glæde sig over det – det tør jeg næsten godt love dig! Og kunderne vil ret sikkert lægge flere kroner i kassen, fordi du har gjort dig umage med at sætte lige præcis dét frem, som de har brug for – lige nu.

Har du brug for et par friske øjne til opgaven? Så giv mig et kald på tlf. 22 151 161, eller send mig en mail på info@lounge44.dk. Så giver jeg gerne et tilbud på en gennemgang af fx dit marketingmateriale og dit website – inkl. en kort rapport over de forbedringsmuligheder, jeg vil foreslå. Se det evt. som en forårsrengøring – det har de fleste brug for engang imellem…

 

/mlp

Ti amo, Skrivekunst!

I foråret 2020 sad jeg, som så mange andre, grundet en nedlukning af landet, og tænkte lidt over, om der ikke var noget ekstra spændende, jeg kunne fylde ind i mit liv i den kommende tid. Når nu så meget pludselig ikke kunne lade sig gøre, så kunne jeg da bruge lidt tid på noget af det, der trods alt var muligt, fx at dygtiggøre mig.

Skrivekunst på deltid

Jeg besluttede mig for at finde nogle kurser eller noget supplerende uddannelse – og der var masser at vælge imellem. Ikke mindst vrimlede det med webinarer og andre former for online dygtiggørelses-aktiviteter af svingende kvalitet. Det website, jeg landede på, var SDU’s. Jeg havde på ingen måde tænkt mig, at jeg skulle i gang med en ny universitetsuddannelse; men dér stod de, bogstaverne, der formede lige det, der fik mit hjerte til at hoppe et par slag over: “S-K-R-I-V-E-K-U-N-S-T” – som deltidsuddannelse. Ja, tak!

Optagelse og studiestart

Travlt optaget af 1000 ting, som jeg var lige dér, tænkte jeg, at jeg kunne vende tilbage og læse mere om uddannelsen, når der var mere tid. Det blev så juni – og da jeg fik læst op på uddannelsens ansøgningsfrist… var den lige OVERSKREDET! :-/ Jeg fangede en sekretær, der til min store lettelse kunne fortælle, at fristen var udsat til den følgende fredag (det her var en mandag!), så jeg kunne sagtens nå det. Der skulle skrives en ansøgning, hvor man fortalte om sig selv og motivationen for at starte på uddannelsen, og den fik jeg udført og indsendt. Og ikke længe efter fik jeg brev om, at jeg var blevet optaget.

Studiet startede i september – og jeg har været i gang siden. Med fagene Narratologi, Kreativ skrivning, Skriftkulturens mediehistorie samt Retorik. Det er noget af en mundfuld – og de 10-15 timers ugentligt arbejde, som informationsmaterialerne lovede, skal nok i hvert fald ganges med to. Så ja, der er godt tryk på!

Drømmen om flere bogudgivelser

Men det er det hele værd. Studiet er lige mig, og jeg kan mærke, hvordan min skrivebevidsthed forbedres dag for dag via et hav af øvelser, afleveringsopgaver, læsegrupper og Zoommøder samt naturligvis masser af teori. Og desuden får jeg hele tiden idéer og inspiration til selv at skrive – hvilket jeg drømmer om engang at få mere tid til igen. Hidtil er det blevet til tre bogudgivelser, men det ligger efterhånden en del år tilbage. Håbet er, at der inden længe bliver tid til flere af den slags projekter – både fag- og skønlitteratur.

Studiet varer i alt 2 år og færdiggøres således i sommeren 2022.

> Er du nysgerrig efter at læse mere om studiet, så finder du info her

/mlp

Dine 2021-ord…?

Er du ligesom jeg stødt på et utal af de her word puzzles i det nye år – fx på Facebook og Instagram? Den slags oversigter med en masse bogstaver, hvor de første ord, du får til at give mening blandt bogstaverne, efter sigende er det, dit nye år bliver fyldt med… Altså en lille form for gamification af de forventninger, du kan have til det nye år.

Og kan du ligesom jeg faktisk ikke lade være med lige at bruge 20 sekunder på at lede lidt blandt bogstaverne og håbe på at finde noget virkelig godt? Så er du nok helt normal!

I nogle af de puzzles, jeg faldt over på bl.a. Instagram, var mine ord bl.a. PURPOSE, MIRACLE, ATTITUDE, HEALTH og SELF. Og selvom det selvfølgelig er lidt skørt og ren hokus-pokus, kan man jo ikke lade være med at sende en lille forvildet tanke til reglen om, at det, du ser/ fokuserer på, tiltrækker du…

Som den stolte ‘producent’ af en spritny Lounge44-puzzle har jeg selv kunnet bestemme, hvad jeg blandt mange ting gerne vil give jer her i det nye år. Så hvilke ord finder du i min puzzle?

NB! Hvis jeg har været blind for sjove/ skæve/ upassende ord, da jeg lavede min puzzle – så hold dig endelig ikke tilbage med at nævne det. Det kunne være lidt sjovt, hvis en af jer faldt over noget virkelig utilsigtet/ upassende. Og “ASS” har jeg bemærket. Jeg mener noget væsentligt sjovere end dét… :-)