Den 1. februar kunne Lounge44 fejre intet mindre end 14-års fødselsdag. Det er vildt at tænke på, at der er gået så mange år, siden jeg sagde mit faste job op hos det nu hedengangne Air Alpha A/S – for at kaste mig ud i en tilværelse som selvstændig. Årene har budt på masser af arbejde, muligheder og udfordringer – og jeg kan sige uden at blinke, at det aldrig har været kedeligt!

Fordele og ulemper

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at drive sin egen virksomhed – ligesåvel som der er både ups and downs ved at være ansat. Blandt ulemperne, hvis vi skal runde dem først, er det nok først og fremmest, at jeg som soloselvstændig ikke har kolleger i dagligdagen. Af og til kunne det være rart at dele en succes, dagens opgaver og afgørende milepæle med andre – og at have nogen helt tæt på at sparre med.

Heldigvis har jeg mine mange gode kunder, som jeg forsøger at have en forholdsvis tæt relation til og typisk samarbejder med over mange år. Og faktisk har jeg vænnet mig til det, så jeg i dag har ‘indbyggede’ processer for, hvad jeg gør, hvis jeg synes, jeg mangler noget.

Friheden – frem for alt

Ikke sjældent har jeg overvejet at ansætte en hjælper, særligt i de ekstremt travle perioder. Men grundet den største fordel ved at være selvstændig, nemlig friheden, har jeg valgt at drive firmaet alene. Jeg sætter stor pris på helt selv at kunne bestemme min dagsrytme, mine opgaver osv. Og faktisk har jeg altid være meget bevidst om, at jeg holder af alle processer i mit job – fordi det giver en daglig variation, som gør mig godt. Jeg kan godt li’ alt fra at få opgaven i hus til at løse den helt ned på ordniveau – og desuden at sætte mig ind i alt fra regnskabssystemer til skatteregler og ny faglig viden, når dagens kundeopgaver er løst. Der ligger en grundlæggende kreativitet og løsningsparathed i det, som passer mig godt.

Det er klart, at der nogle gange er mange bolde i luften, og at diversiteten nogle gange kan være overvældende – men man kan vænne sig til meget over tid. Og fordi jeg nu vil tillade mig at konstatere, at jeg mestrer tilværelsen som selvstændig, så føles det hele efterhånden helt naturligt.

Jeg tænker derfor, at min oprindelige formodning om, at det ligger i min dna at være selvstændig, var rigtig.

Et lille sceneskift giver plads til ny inspiration

Jeg valgte i år at fejre firmaets fødselsdag ved at give mig selv et par fridage sidst på måneden. Jeg var således et smut ved Vesterhavet, nærmere bestemt Blåvand, for at blive blæst godt igennem og se lidt anden natur, end jeg er vant til her i Frøbjerg, hvor jeg ellers holder til. Det var skønt! Og som de fleste nok kan nikke genkendende til, så er et lille sceneskift i ny og næ altid godt – for man vender hjem med opladede batterier og en hjerne, der har plads til at udvikle nye ideer, og som har fået ro til at lade inspirationen sprudle løs.

Hip, hip hurra for fødselsdagsbarnet :-)

 

/mlp

I min virksomhed er det ofte afgørende, at jeg kan være kreativ på kommando, når jeg løser opgaver for mine kunder. Der er sjældent tid til, at jeg kan gå og summe over tingene og vente på, at den geniale idé til fx et stykke content eller en pressemeddelelse dukker op. Og som soloselvstændig har jeg ikke lige et team af content creators ved hånden, som jeg kan nappe et brainstorm-møde med.

Så hvad gør jeg, hvis de geniale ideer lige udebliver?

Jeg har skrevet hele mit liv, de sidste knapt 14 år som selvstændig inden for kommunikation, pr og markedsføring – så naturligvis har jeg udviklet mine egne metoder, som virker for mig.

#1 Bare start et sted
En af de vigtigste ting, jeg har lært mig selv, er, at jeg bare skal gå i gang. Fx ved at finde den sætning i det, jeg skal formidle, som taler mest til mig, fx fordi den er skæv eller sjov eller anderledes. Det kan også være at starte med at finde gode hashtags og et call-to-action, inden jeg skriver selve opslaget… Kort sagt, så handler det om at bryde opgaven ned – og bare starte et sted.

#2 Modeller, lister, billeder og grafik
Fordi jeg har arbejdet med kommunikation og dét at skrive i mange år, så har jeg et helt arsenal af gode idéer på ’formel’. Dvs. jeg har Word-filer med lister over gode overskrifter, hooks, call-to-actions og hashtags. Jeg har alenlange lister med hundredvis af gode idéer til content. Og modeller, der ret hurtigt kan give mig ideer til en konkret tekst. Det kan også være, at jeg går ombord i mange af de billeddatabaser, jeg ofte downloader fotos fra, og her finder et billede, der spot on passer til det, jeg opdagede, at jeg drømte om at sige. Og så kan jeg bruge motivet til at spille bold op ad i teksten.

#3 Ud, ud, ud
En tredje ting, der virker for mig, hvis min hjerne føles helt kreativitets-tom, er at tage en pause – old trick, men det virker for det meste. Fx ved at lave mig en kop te og ringe til min mor for en snak om løst og fast – eller at trave en tur med min hund i landskabet omkring vores hus. Netop naturen og dét at tænke på noget helt andet – eller måske slet ikke at tænke – gør for mig ofte, at jeg pludselig får en lys idé, når jeg mindst venter det. Og SÅ er det bare hjem at skrive!

Hvad gør DU, når du skal være kreativ på kommando – og hjernen ikke vil lege med?

 

Brug for assistance?

Har du og din virksomhed brug for assistance med at få løst diverse kommunikations-, pr- og marketingopgaver?

Så kontakt mig gerne på malope@lounge44.dk.

 

/mlp

Alle virksomheder, brands, bands, organisationer osv. hedder noget. Navnet kan være genialt, nemt og forklarligt, finurligt, svært at udtale og tusind andre ting. Og der kan være gode og mindre gode grunde til, at firmaet har fået netop det navn, det nu engang har.

Når jeg møder nye kunder, medkumpaner i netværksregi og mennesker helt privat, bliver jeg ofte stillet spørgsmålet: ”Hvorfor hedder dit firma Lounge44?”. Og det forstår jeg sådan set godt, at de spørger om. Forklaringen får du her.

Luftfart – nemt og bekvemt
Da jeg skulle finde på et navn til mit firma, kom jeg fra en fastansat fuldtidsstilling som Communications & Marketing Manager i en luftfartsvirksomhed. Branchen havde sneget sig helt ind under huden på mig, så det vil være fair at sige, at jeg var lidt bidt af den. Meget, faktisk. Hele ideen til mit eget firma havde vokset sig stort netop i takt med dét job. Virksomheden, jeg arbejdede hos, havde til huse i H. C. Andersen Airport, Odense, og ikke sjældent kiggede medarbejdere fra andre af lufthavnens virksomheder, der alle var beskæftiget inden for luftfart, over på mit kontor for lige at få en hjælpende hånd med alt fra invitationer og salgsbreve til opdatering af websites og pressemeddelelser. Dem hjalp jeg så, og alle var glade.

Herudfra voksede idéen til mit eget. I samklang med min stigende lyst til at prøve kræfter med livet som selvstændig. Da jeg sagde op og gik ’all in’ på at etablere og få min virksomhed kørt i stilling, blev mange af mine første kunder netop disse virksomheder – samt øvrige virksomheder inden for luftfart, som jeg kendte gennem mit arbejdsmæssige netværk.

Det var derfor indlysende for mig, at mit firmanavn skulle hedde noget, der var relateret til luftfart. Og samtidig skulle det være lidt lækkert og behageligt, fordi jeg med navnet gerne ville indikere, at var man kunde hos mig, så ville det blive et nemt og bekvemt samarbejde. Her opstod idéen til den ene halvdel af mit firmanavn, nemlig ’Lounge’.

Helikoptercertifikat
I årene op til, at jeg startede som selvstændig, var jeg i gang med at tage helikoptercertifikat. Min arbejdsplads udbød den teoretiske del af uddannelsen, og jeg besluttede at hoppe med ombord. Mange og lange aftner sad jeg således på skolebænken i mødelokalet ude i lufthavnen og terpede meteorologiske termer, menneskelig ydeevne, motorlære og navigation. Det var vildt – og vildt spændende! Da eksamenstiden kom, bestod jeg alt med kun ganske få fejl – og så var næste naturlige skridt jo at komme i gang med at flyve. Min far er pilot og havde på det tidspunkt sin egen helikopter, som naturligvis blev det fartøj, jeg skulle skole i. Det var en Robinson44. Da jeg vidste, at jeg gerne ville have, at mit firma skulle hedde noget i en kombination af bogstaver og tal (jeg elsker det visuelle i at kombinere bogstaver og tal!), faldt det mig ind, at ’44’ måtte være det helt rigtige. Og sådan blev det.

Man kan diskutere, hvor genialt det er. Men jeg har faktisk aldrig fortrudt det. Jeg synes stadig, at det holder – her mange, mange år senere. Og jeg får stort set altid god feedback på både navnet og fortællingen bag det. Eneste minus er umiddelbart, at jeg alt for ofte skal stave mig igennem det, når jeg skal hente en pakke til firmaet på posthuset eller give nogen min mailadresse. Men det kan jeg godt leve med.

Og så… videre til dig!

Hvad er historien bag dit firmanavn?
Hvad hedder dit firma? Og kan du forklare hvorfor? Uanset om du kan svare ja eller nej til årsagen, så ligger der næsten med garanti noget spændende content gemt her, som dine følgere kunne være interesserede i at høre?

Brug for assistance?
Har DU brug for assistance med at forfatte fortællingen, der gemmer sig bag dit firmanavn? Og måske også en masse andet content? Så kontakt mig på malope@lounge44.dk.

NB! Selvom mit firmanavn relaterer sig til luftfart, hjælper jeg MANGE andre brancher – fra frisører og tømrere til produktions- og livsstilsvirksomheder.

 

/mlp

 

Du kender dem helt sikkert godt. Fra avisernes spisesedler uden for kiosken. Som indleder til kapitlerne i romanen og ordene med fede typer over den lille tekst på mælkekartonen. Øverst i artiklerne i månedsmagasinerne og på dine favoritblogs. I content og atter content på sociale medier. De er her og der og alle vegne og er med til at hjælpe os med at navigere i, hvad vi vil bruge vores tid på, og hvad der kan vente eller ikke er vigtigt nok. Overskrifterne.

Hvad er en overskrift?

I Den Store Danske Ordbog defineres en overskrift som en “kort meddelelse som indleder, sammenfatter eller antyder indholdet af den følgende tekst, ofte placeret oven over teksten og fremhævet visuelt, fx med store typer.” Denne definition vil jeg i den følgende artikel forsøge at konkretisere, uddybe, supplere og eksemplificere i form af 10 gode råd, du kan have in mente, når du skal skrive en overskrift. Det være sig til en pressemeddelelse, en livsstilsartikel, en blogpost, et indslag i et nyhedsbrev eller noget helt femte. En del af reglerne vil givetvis også kunne anvendes inden for fx skønlitteratur, men til fx tekniske tekster vil de sandsynligvis ikke være top-anvendelige. Min anbefaling er derfor, at du læser mine tips med kritiske øjne og tjekker op imod det formål, din overskrift og tekst skal leve op til.

 

 

Tip #1 | Æggende, vækkende, dækkende

En gammel tommelfingerregel siger, at den gode overskrift bør være ”æggende, vækkende og dækkende”. Altså, en overskrift skal først og fremmest fungere som en teaser, så læseren bliver nysgerrig efter at læse mere; keder læseren sig allerede efter at have kastet et blik på den, læser han eller hun formodentlig ikke videre, og så er arbejdet med den efterfølgende tekst spildt. Overskriften bør desuden have et twist, så den vækker opmærksomhed – måske noget skævt, sjovt eller uventet. Det vil gøre, at læseren lige studser over ordene og måske beslutter, at netop dette er noget, der er værd at læse og bruge tid på. Derfor: Giv den lidt kant, hvor dette giver mening!

Endelig skal overskriften naturligvis være dækkende for det, som artiklen/ teksten handler om, så læseren ikke føler sig snydt. Med andre ord: Hold, hvad du lover. Det dur ikke, at du du i overskriften lover “Sådan taber du 10 kg på en uge”, hvis artiklen så handler om, at du ser tynd ud i lodrette striber i stedet for vandrette.

I skribentkredse siges det, at en overskrift skal kunne bestå 2-sekundersreglen, dvs. din læser beslutter på cirka to sekunder, om det, der kommer efter overskriften, er værd at læse. Det anslås desuden, at otte ud af ti alene ud fra overskriften afgør, om de vil læse mere. Så blot på dét grundlag tør jeg godt sige, at det betaler sig at arbejde grundigt med lige netop overskriften. Fungerer den ikke, er der ikke noget, der fungerer.

 

Tip #2 | Kend din målgruppe – og giv ham/hende hovedrollen

Det er indlysende, at både det med at være “æggende” og “vækkende” ikke er stringent objektivt. Tværtimod vil det være ret individuelt, hvad den enkelte læser vil finde pirrende og bliver nysgerrig efter at udforske yderligere. Det er derfor vigtigt, at du, når du skal skrive en overskrift, starter med at tænke over, hvem du skriver til. “Røvdårlig weekendsuppe” vil måske ikke tiltrække den læser, du ønsker, hvis artiklen fx er en anmeldelse af en klassisk koncert, du var tilskuer til i lørdags. Eller måske vil den? Skriver du til en ungdomsblog eller ÆldreSagens magasin? Gør dig i hvert fald tanker i dén henseende. Måske vil det være en hjælp for dig at opstille en eller flere personaer, dvs. de stiliserede modtagere, din tekst har. Det kan være alt fra deres alder, køn, bopæl, beskæftigelse, indkomst, medieforbrug, interesser, politiske ståsted, religion, kultur osv. der kan være relevant at have for øje.

Hvis det giver mening i den sammenhæng, som din overskrift skal indgå i, så overvej, om du allerede i overskriften kan henvende dig direkte til din modtager. Det kan du gøre fx med en imperativ (“Få flere venner med Instagram”), et ‘du’ eller et ‘I’ (“Sådan bader du nøgen i al offentlighed”). Brug aldrig det upersonlige ‘man’ – her vil en læser ikke føle, at vedkommende er i fokus, og så kan det være svært at bevare interessen for videre læsning. Igen afhængigt af medie og kontekst, naturligvis.

 

Tip #3 | Emotionelle triggere

Allerede din overskrift bør afsløre for læseren, hvad det er, der er ‘på spil’, hvad det er for guld, der ligger begravet i din tekst. Som ordbogens definition påpegede, så har overskriften bl.a. til formål at sammenfatte essensen af den efterfølgende tekst, og det betyder helt konkret, at du allerede her må aflevere i hvert fald en del af pointen med hele teksten/artiklen. Ellers ved læseren ikke, at han/hun bør vælge at læse den. For at vedkommende skal få lyst til det, så skal den levere en form for ‘crave’ ved at vække nogle følelser hos læseren, som gør, at øjnene glider videre til næste sætning. Det vil sige: Overskriften skal vække en forventning i læseren om at få tilfredsstillet x, y, z, hvis vedkommende læser videre. Ord, sætninger, greb, der kan det, kaldes ofte for emotionelle triggere og er en samling af følelsesmæssige indgangsvinkler i en tekst eller et budskab, som vil pirre modtageren. Det kan fx være lyst, behov, nysgerrighed, drømme, frygt, tvivl, grådighed, nemhed, hemmeligheder, udfordringer, fejl, myter, fordomme, virkelighedens storytellling og humor. Det vil her føre for vidt at gennemgå dem alle, men prøv evt. at google begrebet.

 

Tip #4 | Kend dig selv

Som skribent er det også vigtigt at være obs på, hvem du selv er som afsender, når du skriver en overskrift. Skriver du for fx en medicinalvirksomhed, vil der givetvis være en form for corporate policy eller codex for, hvordan du bør formulere dig, og dette skal naturligvis afspejles i både selve artiklen og overskriften. Uden at gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt eller forkert, god stil eller dårlig stil, så kender de fleste af os nok godt forskellen på, hvordan man skærer overskrifterne i hhv. Ekstra Bladet og i JP; og det er bl.a. sprogbrugen i overskrifterne, der er med til at skabe disse avisers image og brand. Så husk at tænke over, hvad du signalerer om dig selv/din virksomhed med dine overskrifter.

 

Tip #5 | Skriv den først

For at være helt skarp på, hvad indholdet og vinklen i din artikel skal være, kan det være en god idé at starte med at skrive overskriften som det allerførste. Der er ingen, der siger, du skal beholde den som andet end en arbejdsoverskrift, så du kan jo altid ændre den senere. Det handler blot om, at du på forhånd bør være så godt inde i dit emne, at du med helt få ord kan sige, hvad det hele handler om – i overskriften.

 

Tip #6 | Max otte ord

Og så er vi videre ved næste tip i form af tommelfingerreglen om, at en overskrift maximalt bør fylde otte ord – for at beholde en form for mundrethed og overskuelighed, både til den hurtige scanning ned over siden/ skærmen og rent indholdsmæssigt. Prøv at mærke efter, når du læser en overskrift, der er kort og kontant – sammenlignet med en, der er lang (mere end otte ord). Du vil nok hurtigt fornemme, at den korte fanger dig på en anden måde. Så kridt skoene, og skær alle unødige ord væk. Formulér dit budskab så kort som muligt, og forsøg samtidig at få alt det vigtigste med. Min erfaring er, at det som oftest godt kan lade sig gøre.

Er du død og pine nødt til at have mere end otte ord med i din overskrift, så overvej, om du kan bryde den lidt op, fx sådan her (tænkte eksempler!):

Ny importør og eneforhandler i Odense:

Nyt privatfly indtager Skandinavien

eller

Her er de:

Skribentens 10 (bedste) tips til uimodståelige overskrifter

 

Tip #7 | Match stil og tone til målgruppen, artiklen og mediet

Når du vælger din endelige overskrift, så vær sikker på, at den i stil og tone matcher

1. din målgruppe (ref. tip #2)
2. indholdet i artiklen og
3. det medie, som overskriften og artiklen skal publiceres i eller på.

Der vil nemlig opstå en form for bristede forventninger, hvis du fx har en kæk og mundret overskrift – og den følgende tekst så er tung og akademisk. På samme måde bør din overskrift afstemmes efter det medie, den optræder i – vælger du en edgy formulering, der vil træde meget tydeligt frem i/på det givne medie, så gør det med åbne øjne – eller lad være.

 

Tip #8 | Vær ikke for fiffig

Selvom det ofte er godt at skille sig ud for at få opmærksomhed – så kan man også blive lidt for kæk eller udspekuleret med sin overskrift. Det kan blive for kunstigt, kunstfærdigt eller overtænkt, så man som læser får en følelse af, at skribenten har siddet og vredet hjernecellerne af led for at komme frem til netop de ord. Husk derfor at køre din overskrift gennem et par (pardon my french) bull-shit-detektorer. Og er du lidt i tvivl om, hvorvidt det er ‘for meget’ – så overvej at bruge en anden formulering.

 

 

Tip #9 | Typer og tegn

Det siges, at tekst skrevet med majuskler (dvs. STORE BOGSTAVER) er sværere at læse end tekst i minuskler, dvs. små bogstaver. Om det er en skrøne eller ej, skal jeg lade være usagt, men personligt synes jeg, der er noget om snakken. Min anbefaling er derfor, at du som udgangspunkt altid skriver din overskrift med minuskler – startbogstav og evt. proprier (fx bynavne, firmanavne eller personnavne) skrives dog selvfølgelig med stort forbogstav, ref. dansk retstavning. Bemærk i øvrigt, at man på engelsk typisk skriver alle ord på nær småord med stort forbogstav i overskrifter; det gør man IKKE på dansk.

Det er til gengæld smag og behag, om man holder fast i kommaet i en formulering som fx “Trenden(,) alle vil være en del af”, når den optræder i en overskrift. Selv tager jeg kommaet med, da det er grammatisk korrekt.

Som vist i eksemplet under tip #6 kan du ‘lege’ en anelse med brugen af fed/regular font – men gør det med måde; min anbefaling er at fremhæve en hel linje, hvis du absolut skal gøre det – særligt hvis du er i den situation, at det ikke lader sig gøre at skære budskabet ned til otte ord eller færre. At markere en linje med fed, kan gøre det nemmere at afkode og dermed at læse.

Ofte fremhæves overskriften med større font end artiklens øvrige tekst, hvorved den fremstår mere salient. Dvs. i stedet for fx pkt. 12, som brødteksten ofte skrives med, så kan overskriften være fx pkt. 16 eller 20.

En måde at bryde en overskrift op på – også selvom den ikke er mere end otte ord, men for at gøre den endnu mere appetitvækkende, kan være ved at bruge kolon i stil med følgende:

• “7 tips: Sådan tjener du din første million”
• “Derfor: Gå aldrig til bal uden trusser”
• “I live: Kvinde fundet i aflukket kælder”
• “Sådan gør du: Skinnende hår som Gwyneth Paltrow”
• “Eksperten advarer: Drik 2 liter vand i sommervarmen”

Ved at trække et ord/led frem i ekstraposition efterfulgt af et kolon, giver du ekstra fokus til netop dette led, der dermed kan agere en tydelig emotionel trigger, ref. tip #3.

 

Tip #10 | Øv dig – og test

Mit sidste tip handler om erfaring. Øv dig, øv dig, øv dig… i at koge budskaber ned til færrest mulige ord med mest muligt indhold – samtidig med, at meningen og tilgængeligheden bevares. Og øv dig i at ramme den rette tone til målgruppen, mediet og dit eget brand. Er der tale om overskrifter i fx nyhedsbreve, så overvej at lave split-tests for at se, hvilke overskrifter der klarer sig bedst i fx klik- og åbningsrater.

 

Summa summarum: Brug altid ekstra krudt på din overskrift – den ér og bliver noget af det allervigtigste ved din tekst, da den er med til at afgøre, om du får din potentielle læsers opmærksomhed eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at skrive

uimodståelige overskrifter til dine målgrupper!