3. januar 2023

Januar – RIGTIG Godt nytår TIL JER ALLE!

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, der er guden for altings afslutning og begyndelse. For starten af dagen, måneden og året. For overgange som fx fra fortid til fremtid, fra en tilstand til en anden, fra en vision til en ny.

Janus bliver ofte afbilledet med to ansigter, der kigger i hver sin retning – det ene mod fortiden, det andet mod fremtiden. Af den grund symboliserer han også visdom, eftersom de to ansigter giver ham overblik og indblik og samtidig sikrer, at han kan se enhver sag fra to sider.

Masser af virksomheder bruger mere eller mindre bevidst essensen af Janus-/januar-symbolikken i deres virke, inklusive Lounge44. Hvert år udarbejder jeg nemlig årsstrategier og -planer for mine kunders kommunikation og marketing. For at evaluere og blive klogere på indsatserne i året, der gik. Og for at sætte det nye år i rammer, beslutte retning, mål og målsætninger og for at planlægge de store træk. Vi udfører typisk benarbejdet i december og smøger så ærmerne op i januar og går i gang.

Og er det ikke mageløst med sådan en helt ny notesbog med 365 blanke sider, som vi kan fylde med lige det, vi ønsker?

Rigtig godt nytår!

Og god arbejdslyst her i det nye år!

 

/mlp

Fik du også læst