17. oktober 2022

Hvad er branding – og hvordan skaber du et kongruent brand?

”The art of marketing is the art of brand building. If you are not a brand, you are a commodity.”

– Philip Kotler

Som du sikkert allerede ved, så er branding et begreb, der anvendes inden for marketing. Det beskriver den indsats, hvorved fx en virksomhed, et produkt eller en person forsøger at skabe en særlig ’personlighed’ eller ’uniqueness’, som giver potentielle kunder en fornemmelse af, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til brandet. Gennem dit brand ’lover’ du så at sige kunden noget ekstra/ mere end det produkt eller den service, du leverer.

Hvor stammer ordet fra?

Ordet ’branding’ kommer fra engelsk og betyder brændemærkning. Det stammer fra USA, hvor man brændemærkede sit kvæg med et mærke eller initialer, så alle kunne se, hvem køerne tilhørte. Nutidens marketingbrug af ordet handler om det samme: At adskille sin virksomhed og sine produkter fra de andres.

 

Hvad er målet med branding?

For ønsket og målet med branding er, at virksomhedens brand – dets unikhed – skal ’brænde’ sig fast i forbrugerens bevidsthed og dermed adskille virksomheden fra konkurrenternes. Tilbyder du ikke noget særligt eller distinkt, kan dine målgrupper lige så godt vælge en anden. Præcis som Philip Kotler udtrykker det i citatet herover.

Definition på ’et brand’: ”Et brand er en samling af symboler, oplevelser og associationer, som positionerer og differentierer en vare, service, virksomhed, organisation, person eller et sted fra konkurrenternes.”

Ved at positionere og differentiere sig kan virksomheden forbedre sin markedsposition, få en større markedsværdi og dermed ultimativt set sælge mere. Uanset om det handler om at afsætte produkter, ydelser, budskaber, holdninger eller adfærd.

Og hvem vil ikke gerne det?

 

Brand-building

Udfordringen er jo så at nå dertil, hvor man rent faktisk kan kalde sig for et brand – og vel at mærke det brand, man ønsker at være. Og fordi et brand delvist består af omverdenens oplevelser og associationer i relation til ens virksomhed, så

1) er man aldrig 100% i kontrol, og

2) man må arbejde hårdt for at gøre sig fortjent til at blive et brand

Det arbejde kaldes brand-building. Altså at bygge, vedligeholde og udvikle sit brand.

Der er skrevet tusindvis af bøger om emnet, og jeg skal ikke her forsøge på kæk vis at koge al eksisterende viden ned på ti linjer. Men prøv at google emnet – så vil du med garanti finde masser af kilder til videre læsning.

Det kongruente brand

Dét sagt, så er brand-building noget af det, jeg hver dag arbejder med i Lounge44 for mine kunder – det være sig corporate branding, product branding, employer branding og personlig branding. Og uanset hvilken af de fire former, der er tale om, så hænger de uløseligt sammen og kræver hver især mange indsatsområder. Målet er – i hvert fald med min del af indsatsen – at opnå et kongruent brand, dvs. et brand, der i ord, billeder, grafik, tone of voice og feel har en tydelig sammenhængskraft, overensstemmelse, om man vil, mellem formidlingen på alle virksomhedens kommunikationsplatforme. Hertil arbejder jeg fx med følgende indsatser:

  • Strategisk ramme og målsætninger
  • Handlingsplan
  • Designmanual med regler og retningslinjer for virksomhedens visuelle udtryk, fx skrifttyper, farvepalet, billedholdning, grafiske elementer m.v.
  • Tone of voice
  • (Strategisk) content
  • Brand-feel
  • … og meget mere.

Drømmer du (også) om at få et (mere) kongruent brand?

Så er et samarbejde med Lounge44 måske en mulighed. Kontakt mig gerne på malope@lounge44.dk

> (Gen)læs evt. min artikel om Generation Y og deres forhold til brands

 

/mlp

Fik du også læst