Når I laver nyt website eller opgraderer det eksisterende, så tænk på, hvordan I bedst muligt kan skabe et univers, som passer til jeres virksomhed, produkt og/ eller den service, I yder.
Hvorfor ikke brede et “saftigt” billede, der rummer essensen af det univers, I sælger, ud på al den plads, jeres hjemmeside kan tilbyde – og så fx sætte halv-transparente tekstbokse ovenpå, hvis tekst er nødvendig…?
Sælger I mountainbikes, så lad billedet være vildt terræn med stier, der indbyder til at skaffe det lækreste gear inden for mountainbikes. Sælger I afslappende spa-ophold, så invitér din web-gæst ind i en dampende jacuzzi med frisk frugt på fade, grøn te, buddha-figurer og levende lys.
Tænk universet helt ind i websitet, så folk får kilder i maven over, at de på jeres website dumper lige ind i det univers, de drømmer om.
God fornøjelse!