Indsigt og inspiration – med livsstilsartikler

Du kender den nok godt… Den der kriblende glæde, man kan føle, når man læser en artikel, som bare taler SÅ meget til én. Fordi der virkelig er kræset for såvel stoffet som opsætningen af artiklen. Som når man fx får et af de der superlækre Pleasure-tillæg, der kommer med Børsen, mellem hænderne. Eller falder over en artikel på nettet, der virkelig kan inspirere én til at få sat gang i præcis det hyggehjørne i haven, man altid har drømt om at skabe. Eller den filosofiske snak på en cool café med semi-kendissen om, hvordan man skaber et stærkt brand, bliver millionær som 27-årig eller noget helt trejde.

 

Hvad er en livsstilsartikel?

En livsstilsartikel kan defineres som en sagprosatekst omhandlende et livsstilsrelateret emne som fx sport, biler, rejser, bolig, indretning, møbler, gør-det-selv, have, selvudvikling, sundhed, mad, kunst, kultur, litteratur, arkitektur, musik, vaner, traditioner, mærkedage, gadgets, smykker, tøj, mode, trends, dyr, osv.

Hvad er formålet med en livsstilsartikel?

Formålet med en livsstilsartikel er typisk at formidle indsigt i og inspiration til et emne – på en lækker og underholdende måde. Den ledsages således som oftest af superflotte billeder, der skal være med til at fange læserens interesse og føje en ekstra dimension til læseoplevelsen. Ofte kan en livsstilsartikel være baseret på eller suppleret med et interview med en person, der ved noget om det emne, artiklen omhandler – og nogle gange kan denne interviewperson endda være selve artiklens emne. Den kan også indeholde små faktabokse med baggrundsviden, test-dig-selv-sekvenser og inspirationslister. Og meget, meget andet.

 

Skal jeg hjælpe jer med at skrive livsstilsartikler?

Alle, der kender mig og min virksomhed bare lidt, ved, at noget af det, jeg elsker og (i al beskedenhed) er ret god til, er at skrive artikler. Ikke mindst livsstilsartikler. Jeg har skrevet i hundredvis af dem (og har tilmed skrevet og udgivet to livsstilsbøger!!) – og inden for et hav af brancher og emner. Og jeg nyder det lige meget hver gang – hvilket kan læses mellem linjerne i den begejstring og lækkerhed, som jeg ynder at formidle.

Derfor: Skal du og/eller din virksomhed have skrevet inspirerende artikler fx til online-magasiner, jeres hjemmeside, SEO, nye landingpages, servicestof til fagmedier osv., dvs. lækkert content til jeres målgrupper? Så giv mig et ring.

Jeg skal typisk ikke bruge særlig megen info fra jer for at kunne skrive artiklen, for jeg researcher meget gerne selv, hvis I ønsker det; og ofte får jeg end ikke et emne – men blot info om målgruppe og medie… Så klarer jeg resten.

Hvad jeres artikler kan handle om…?

Tja, det afhænger naturligvis meget af jeres produkt/service, målgruppe og det medie, artiklen skal formidles i. Men jeg kan komme med et par eksempler:

I sælger lækre krukker til haven og altanen, og jeres målgruppe er folk, der har altan/ terrasse/ have. Artiklen skal formidles på jeres website for at bygge stærkt content i SEO-øjemed. En artikel kunne handle om, hvordan du styler din terrasse/altan ud fra den stilart, du elsker, fx “Toscansk charme”, “New York coolness” eller “Classy Sydengland”. En anden artikel kunne omhandle, hvordan du skaber rum på terrassen ved hjælp af indretningen, herunder naturligvis dine krukker. En trejde artikel kunne omhandle, hvordan man sikrer, at ens krukke-planter altid er sunde og saftige – selvom solen skinner fra en skyfri himmel dag efter dag. En helt fjerde artikel kunne handle om, hvordan du skaber den perfekte snobrødsaften med bålfad på terrassen – og på billederne ser man naturligivs de lækre krukker, som man kan købe på jeres webshop – og der linkes til produkterne på selve billedet.

Get the picture…? :-)

 

Nedenfor kan du se et par eksempler på livsstilsartikler, jeg har skrevet til rejse-branchen, som er en af de brancher, jeg har arbejdet meget sammen med i de sidste 15 år.

 

Eksempler på livsstilsartikler til rejsebranchen:

> 7 ting du (måske) ikke vidste om Rom

> 60 rejse- og ferieformer – hvor mange af dem har du udforsket?

> Er du travel-bragger?

> 12 film, der vil inspirere dig til at rejse (endnu mere)

> Hvad kan du bruge dine rejse- og feriebilleder til?

> Er du (eller kunne du være) digital nomade?

> Hiking: “Det giver ro langt ind i sjælen!”

> 5 tips til dig, der har lyst til at prøve kræfter med hiking

> 3 x BIG FIVE

> Gdansk: “Vi blev nærmest draget dertil”

Hungry for more…?

Så giv mig et ring på 22 151 161, eller send mig en mail på malope@lounge44.dk – jeg glæder mig rigtig meget til at hjælpe med at skrive jeres næste (livsstils-)artikel!

/mlp

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *