Kill your darlings!
Det er ikke længe siden, at jeg var på et kursus for at finde inspiration til at skrive endnu bedre tekster. Det var et superspændende kursus, og jeg fik en masse fif og input til, hvordan man som tekstforfatter kan arbejde med fx emotionelle triggere for at gøre ens læsere meget mere hungrende efter af læse næste og næste og næste sætning. Og til slut at handle på de ting, man gerne vil have dem til at handle på – nemlig for eksempel at købe, klikke, bestille osv.
En del af kurset var selvfølgelig også dedikeret til, at vi selv skulle omsætte fif og input til egne tekster, hvor vi skulle bruge nogle af de greb, vi havde fået gennemgået. Og nogle gange sker der bare det, at hjernen staller. Så dér sad jeg – blandt tekstforfattere og andet godtfolk – og havde skrevet en tekst, der skulle gennemgås foran alle – og som bare overhovedet ikke fungerede. Den fungerede på ingen måde til det, den skulle, og det var helt klart en af de tekster, hvor ideen skulle have været aflivet efter kort tid, men hvor jeg befandt mig i et lærings-limbo og derfor ikke var hård nok til tidligt i forløbet bare at sige: Ved du hvad, ML, den her idé holder bare ikke i retten.